Det røde kort var tidligere beviset på, at din bil var kaskoforsikret. Kaskoforsikringen giver dig ret til vejhjælp i udlandet via SOS International, men du behøver ikke længere have kortet med.
Du skal blot bruge to ting:
Din bils registreringsnummer
Nummeret til SOS International: +45 70 10 50 52
Har du brug for assistance, ringer du til SOS og opgiver registreringsnummeret. Så hjælper de dig videre.
Skulle du ønske kortet alligevel henvises til https://www.sos.eu/da/roedt-kort/
Det grønne kort er blevet sjældent
Det grønne kort er beviset på, at din bil er ansvarsforsikret. I langt de fleste lande behøver du det imidlertid ikke længere, og her vil dit registreringsnummer være nok. Det gælder hele EU samt Norge, Island, Schweiz, Serbien og Andorra.
Her skal du have grønt kort med
Albanien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Iran, Israel, Makedonien, Marokko, Moldova, Montenegro, Rusland, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine*
*) Det grønne kort anerkendes ikke i Kosovo. Her skal du købe en ansvarsforsikring ved grænsen. Se også listen over landene hos DFIM
Har du brug for det grønne kort? Ring og bestil det hos os. +45 69 159 160